Valdemarslauget

Valdemarslauget – en middelaldergruppe tilknyttet Øhavsmuseet

Valdemarslauget er et frivilliglaug for folk, som interesserer sig for middelalderen og levende historieformidling. Valdemarslauget opbygger og befolker Valdemar Sejrs jagtlejr, som den kunne have set ud under jagten på Lyø i 1223.

Vi formidler livet under Valdemar Sejrs regeringsperiode (1202-1241), og særligt forholdene omkring kongens hof, i de lange perioder hvor han rejste gennem landet.

Vi arbejder med forskellige håndværk:

  • Læder
  • Træ
  • Jern
  • Tekstil

Se en lille stump film om og fra laugets levende formidling her.

Har du lyst til at prøve kræfter med historiske håndværk? Vil du være med til at eksperimentere med middelaldermad? Vil du være med til at sy middelaldertøj? Har du lyst til at være med til aktiv historieformidling? Har du lyst til at møde nye mennesker og indgå i et spændende socialt fællesskab? Vil du være en vigtig del af museet?

Så kom og vær med!

Vi holder laugsaften mandage i ulige uger, kl. 19-21 i Den Gamle Gård, Holkegade 3, 5600 Faaborg.

 

Valdemars systue mødes hver torsdag kl. 10-14

  • Vi syr kopier af middelalderdragter.
  • Vi syr både i hånden og på maskine.
  • Vi arbejder med brikvævning, spinding og nålebinding.
  • Vi syr dragter baseret på historiske kilder og arkæologiske fund.

 

Kontakt: museumsinspektør Poul Heide på telefon 20 75 29 33, eller endnu bedre på mail: pbh@ohavsmuseet.dk