Oplev fortiden i flok

Skal I på firmatur eller fejre tante Odas runde fødselsdag, så har Øhavsmuseet Faaborg masser af ture, der giver jer gode oplevelser sammen. Vi skræddersy altid gerne arrangementer til private grupper, organisationer og erhvervsgrupper.

Se udvalgte oplevelser nedenfor.  

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke, så skriv endelig til booking@ohavsmuseet.dk.

Snorkeltur til fortiden

Ude i Det sydfynske Øhav gemmer sig resterne af stenalderens landskab, og nu kan du komme med Øhavsmuseets arkæologer ud at opleve den magiske verden under vandet. Du kommer ud og oplever et af de mange steder langs kysten i Det sydfynske Øhav, hvor sporene efter stenalderens mennesker ligger strøet ud over havbunden, og hvor du samtidig kan se den fantastiske natur.

Vi garanterer, at du får grundig introduktion til snorkling, teknikker og det nødvendige udstyr.

Varighed: 3 timer
Sæson: Midt i maj til starten af november i dagtimerne
Pris: 2.950 kr. Maks. 10 personer pr. guide.

Jul bag tremmer

Skal firmaet prøve en anderledes juleoplevelse inden julefrokosten, så send medarbejderne en tur bag tremmer! I vil opleve, hvordan julestemningen breder sig, selv i et arresthus.

Ved Arresten møder I fængselsbetjenten, der inviterer jer med ind i lysenes skær, mens hun fortæller, hvordan det før og nu har været at holde julen bag lås og slå.
Efterfølgende skal I sammen opklare ”Mordet i Arresten”. En fiktiv mordgåde, der udspiller sig lige efter 2. verdenskrig.

Varighed: 1 time
Pris: 70 kr. pr. person. Min. 15 personer.
Tid: November og december efter forespørgsel. Kun muligt for grupper.

 

Rundvisning bag tremmer

Besøg Arresten og bliv klogere på ret og straf. Her kommer du helt tæt på både historie og nutid i et dansk arresthus. Alene det at være bag tremmer er en særlig oplevelse, som sætter tanker i gang hos både store og små. Her kan du blive klogere – også på dine egne holdninger til ret og straf. Hvornår spærrer vi folk inde? Hvordan er forholdene i en dansk arrest? og hvad er retfærdighed? Disse tanker melder sig på turen i fangegården, cellerne og retssalen.

Vi skræddersyr gerne rundvisninger efter jeres ønsker til indhold og i forhold til størrelsen på gruppen.

Varighed: 1 time.

Pris:
Min. 15 betalende voksne, inkl. entré
Hverdag kl. 8 – 17: 70 kr. pr. person
Hverdagsaften: 85 kr. pr. person
Weekend kl. 8 – 17: 85 kr. pr. person

Send forespørgsel til booking@ohavsmuseet.dk

Da Faaborg handlede med kina

Tag med på en guidet rundtur i bymuseet Den Gamle Gaard, hvor I hører historien om Faaborg som købstad og om de rige købmandsfamilier. Hør om Poul Kinafarer, som startede sit liv som bondesøn i Svanninge og endte med at blive en stor købmand. Og lyt til de fascinerende fortællinger om de mange handelshuse og om Voigt-familien, med datteren Riborg, som var digteren H. C. Andersens første store kærlighed.
Glæd dig også til at smage den lokale kirsebærvin KIJAFA, mens I går gennem museumshaven. En museumshave, der er sin egen lille tidslomme, og hvorfra I har kig over Det sydfynske Øhav og havnen. Herfra er det nemt at forestille sig, hvordan store handelsskibe lagde til og fragtede varer hele vejen fra Kina.

Varighed: 1 time

Pris:
Minimum 15 betalende voksne. Inkl. entré
Hverdag, tidsrummet kl. 8 – 17: 70 kr. pr. person.
Hverdagsaften: 85 kr. pr. person.
Weekend kl. 8 – 17. 85 kr. pr. person.

Send forespørgsel til booking@ohavsmuseet.dk

Guidet gåtur i Svanninge bakker

Tag med os til naturskønne Svanninge Bakker. Området er del af Danmarks Naturkanon, og derved et af landets 15 mest unikke naturområder. Bakkerne er opstået under presset fra gletsjerne i sidste istid. Rester af gigantiske isblokke og smeltevandet har efterladt store fordybninger, og derved skabt et af de mest markante landskabstyper i Danmark. Tag med os til bakkerne og hør, hvordan landskabet er dannet, og om hvordan naturen har præget menneskers liv gennem årtusinder. Glæd dig til historier om trolde og elevere – og hør, hvorfor området har været brugt til alt fra galgebakke til dansested.

Varighed: Ca. 1 time
Turen er ca 2 km
Mødested: Parkeringspladsen, Odensevej 169, 5600 Faaborg. Se efter vores flag.
Påklædning: Praktisk fodtøj og overtøj efter vejret.

Pris:
Hverdage mellem 8 – 17. Op til 20 deltagere pr. guide. 750 kr.
Aften og weekend. Op til 20 deltagere pr. guide. 1000 kr.

Send forespørgsel til booking@ohavsmuseet.dk

Guidet gåtur til stenalderens ”kirkegård”

Tag med vores guide til skovområdet Pipstorn, hvor både naturens og menneskenes historie folder sig ud for øjnene af os. Gravhøje ligger rundt i skovlandskabet stejle bakker og små lysninger. Se frem til en gåtur i det smukke område, mens du hører om fortidens menneske og tro, og om et frodigt planteliv. Mød fx elfenbenspadderokken, der var en yndet spise for dinosaurerne eller tag med på opdagelse i de træer hvor elvere og andre væsener boede – eller bor.

Varighed: Ca. 1,5 time
Turen er ca 2 km
Mødested: Parkeringspladsen ved Pipstorn. Lucienhøj 16A, 5600 Faaborg. Kig efter vores flag.

Pris:
Hverdage mellem 8 – 17. Op til 20 deltagere pr. guide. 750 kr.
Aften og weekend. Op til 20 deltagere pr. guide. 1000 kr.

Send forespørgsel til booking@ohavsmuseet.dk

Familievandring til stenalderen

Turen går til Pipstorn, et skovområde få kilometer fra Faaborg. Området er helt unikt. Det rummer nemlig en af Danmarks største koncentrationer af fortidsminder – og helt præcist 42 gravhøje. Rundt ved de mange gravhøje, hører I bl.a. historier om det at tro på noget. Guder, trolde, elevere og overnaturlige væsner var i fortiden en del af den forestillingsverden, som I, på turen, får et kig ind i.

Vandringen er skabt til grupper, der har børn med. Det kan være i forbindelse med en børnefødselsdag eller en familiesammenkomst. På turen holder vi masser af pauser og giver tid og rum til leg.

Varighed: Ca. 1,5 time
Turen er ca. 2 km.
Mulighed for klapvogn.
Formidlingen er tilpasset børn i alderen 3-9, men alle kan sagtens være med. Mødested: Parkeringspladsen ved Pipstorn. Lucienhøj 16A, 5600 Faaborg. Kig efter vores flag.

Pris:
Hverdage mellem 8 – 17. Op til 20 deltagere pr. guide. 750 kr.
Weekend og aften. Op til 20 deltagere pr. guide. 1000 kr.

Send forespørgsel til booking@ohavsmuseet.dk