ET LIV BAG TREMMER
Besøg et af Danmarks historiske arresthuse – et sted, hvor virkeligheden og historien går hånd i hånd. Uanset om du kommer med familien, venner eller som gruppe, venter der en unik og tankevækkende oplevelse bag tremmer.
I kan vælge at opleve udstillingen på egen hånd eller at benytte nogle af de forskellige aktivitesspor, som Arresten byder på.
I Arresten kommer du helt tæt på historie og nutid i et dansk arresthus. Alene det at være bag tremmer er en særlig oplevelse, som sætter tanker i gang hos både store og små. Her kan du blive klogere – også på dine egne holdninger til ret og straf. Hvornår spærrer vi folk inde? Hvordan er det at sidde i fængsel? Og hvad er retfærdighed? På din rundtur i fangegården, cellerne og retssalen får du et levende indblik i fængselslivet før og nu.
Åbningstid og prIs
Torvet 19, 5600 Faaborg
Se åbningstider her.
Pris:
Voksne (18+): 85 kr.
Børn (u. 18): gratis
7.-13. sep K7 Kulturuge, med gratis adgang frem til 27 år.
Køb billet ved skranken i Arresten eller online.
EFTERÅRSFERIE: En taske fyldt med historier!
Det er ikke særlig sjovt at sidde i fængsel. Derfor har nogle fanger gennem tiden brugt både fantasi og opfindsomhed på at finde en vej ud. Og så opstår der en slags kapløb mellem fangerne og fængselsbetjentene: Kan fangerne finde på en smart flugtplan – uden at blive opdaget? I efterårsferien inviterer vi børn og deres familier med på en særlig rundvisning i Arresten. Her fortæller vi om opfindsomme fanger, snu fængselsbetjente og finurlige flugtforsøg.
Med på turen har guiden en taske fyldt med historier og genstande, som gemmer på fortællinger fra livet bag tremmerne. Undervejs tager vi tingene frem én efter én og finder ud af, hvad de har med fængslet – og måske også med en flugt – at gøre.
Det sker i efterårsferien mandag den 12. okt. til fredag den16. okt. kl. 13.
KNÆK KODEN
Mon I kan knække den hemmelige kode og finde vej ud i friheden? Med det store labyrintkort i hånden skal I sammen gå på jagt efter vigtige ledetråde i de trange celler, fangegården og retssalen. Først når I har fundet dem alle sammen, kan I løse mysteriet og knække det hemmelige kodeord til pengeskabet. Her venter jeres billet til friheden!
Aktiviteten er ideel for familier med børn i alderen 6–10 år.
Pris: 40 kr.
MORDET I ARRESTEN
Træd ind i en den mystiske mordsag, der er foregået i husets historiske rammer og bare venter på at blive opklaret af jer. “Mordet i Arresten” er en fiktiv drabssag, der udspiller sig lige efter 2. verdenskrig. Med hjælp fra en iPad skal I stå for efterforskningen, undersøge spor, hører vidneforklaringer og forhåbentlig finde morderen til sidst. Perfekt til jer, der elsker historie, spænding og samarbejde.
Aktiviteten er for større børn og voksne.
Pris: 40 kr. for leje af iPad til spillet. I kan være op til 5 detektiver pr. iPad.
SAVN OG BRAND
I Arrestens kælder følger du en af fængslets mange skæbner, fra Janus får plads som karl på den lokale gård, til han ender bag tremmer, anklaget for mordbrand. Udstillingen er en helt særlig oplevelse, som du går igennem med en staldlygte i hånden. Der er kun plads til ca. 6 personer ad gangen, så book tid hos museumsværten, når du kommer ind i Arresten.
Aktiviteten er for egnet for alle aldre.
Pris: Gratis, når I har billet til museet
RUNDVISNING OG GRUPPER
Rundvisning for grupper (fra 10 personer) kan bookes hele året. Hør fængselsguiden fortælle om det barske liv bag tremmer før og nu, og gå bagefter på opdagelse i den historiske arrest og byret. Ønsker I at besøge museet uden for alm. åbningstid både med og uden guide, kan det arrangeres for grupper fra 10 – 150 personer. Se mere på Grupper og Erhverv, eller send os en forespørgsel på booking@ohavsmuseet.dk.
Rundvisning for gruppe:
Rundvisning (min. 10 pers): 150 kr. pr. pers. inkl. entré.
Gælder både i og uden for åbningstid + weekender.
Gruppebesøg udenfor åbningdage:
Uden rundvisning (min. 10 pers): 85 kr. pr. person
UNDERVISNING
I Arresten tilbydes undervisning for indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelserne.
KIOSK OG MUSEUMSBUTIK
I Arresten har du mulighed for at købe souvenirs fra din tid bag tremmer. Det kan f.eks. være bøger, kopper, legetøj og spil. Det er også muligt at købe kolde drikke, slik og chokolade.
PRAKTISK INFO OG SÆRLIGE BEHOV
Faaborgs gamle arresthus er et autentisk og fredet hus med trapper, smalle cellegange og små celler. Fængslets lange historie fortælles gennem genstande, plancher, lyd og digitale effekter.
Læs, hvad der er godt at vide, når det gælder parkering, kørestole, barnevogne, særlige behov, hunde mm.